Har så mange blandede følelser i mig. I går var jeg til afskedsfest hos oliver. Det var den sidste fest, hvor vi alle var samlet, inden folk tager på efterskole, rejser til usa og starter på gymnasiet. Samtidig med at jeg havde en pisse sjov aften, var den også virkelig sørgelig. Sidst på aftenen kunne jeg slet ikke holde tårende tilbage. Det var vi mange der ikke kunne. Pt har jeg slet ikke lyst til at starte på efterskole. Har ikke lyst til at mit liv skal ændre sig. Jeg har de bedste venner og veninder omkring mig og jeg mangler virkelig intet i mit liv. Virkelig intet. Jeg kan slet ikke forestille mig at jeg ville kunne få de samme forhold til nogen andre mennesker. Kan slet ikke forestille mig, hvordan min hverdag kommer til at fungere uden min familie og venner. Ja, jeg ved godt at jeg får nye venskaber. Men der går jo tid før venskaberne bliver som dem jeg har nu. Jeg ved, at jeg får det til at lyde som om at alle mine "gamle" venskaber stopper nu. Men den følelse har jeg også lidt. For folk som man har været vant til at være sammen med hver dag, bliver nu til mennesker, som man kun ser i enkelte weekender og ferier. Og det er altså virkelig hårdt at tænke på.
Anyways, selvom jeg kommer til at savne en masse mennesker og går rundt og er ret trist fortiden, så glæder jeg mig selvfølglig også til at starte på efterskole. Jeg glæder mig vildt meget til at møde en masse nye mennesker, være omgivet af mennesker 24/7, overskride grænser og bare få et fedt år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar