Så er den den sidste dag i året og jeg forstår det ikke rigtig. Året er bare gået så hurtigt. Kan slet ikke forstå at det allerede er et år siden jeg var hjemme hos Rasmus og fejre nytår. Specielt det sidste halve år - den tid hvor jeg har gået på efterskole er gået så umenneskeligt stærkt. Det er så hjerne d sørgeligt at der kun er et halvt år tilbage. Græder indvendigt hver gang jeg tænker på den dag, hvor vi skal stoppe. Men jeg har haft et fabelagtigt år, tror ligefrem det har været det bedste i mit liv indtil videre og føler lige for at lave en liste over højtepunkterne for året.
- Aldrig mere folkeskole. Jeg kan ikke beskrive hvilken befriende følelse jeg fik, den dag jeg kunne vinke farvel til søborg skole. Vinke farvel til alle eksamenerne, til fysik og biologi timerne, til de kolde og mørke morgener hvor jeg cyklede til skole i alt slags vejr, til dårlig kantinemad, til kedelige gange og klasselokaler og til livstrætte lærere. Skønt at de 10 år endelig blev afsluttet.
- Sidste skoledag. Morgenmad med klassen, underlige kostumer, karamelkast, vandkrig, fodbold mod lærerne og senere på restaurant med klassen og fest. Det var en lækker dag jeg nok aldrig vil glemme.
- Sidste skoledag. Morgenmad med klassen, underlige kostumer, karamelkast, vandkrig, fodbold mod lærerne og senere på restaurant med klassen og fest. Det var en lækker dag jeg nok aldrig vil glemme.
- Frankrig turen i sommerferien. Det var en overdrevet ferie og en fed måde at afslutte folkeskolen på. Næsten alle fra klassen var med og vi had our time. Det var så fucking fedt. Vi var på stranden, sejlede i kanoer i den smukkeste landskab, var i muddergrotter, på bar, var fulde - meget fulde, hørte høj musik og spiste lækker mad. Uden tvivl en af mine bedste udenladsrejser.
- Brøndby idrætsefterskole. Surprise surprise. Selvfølgelig skulle den have en plads på listen. At tage på efterskole er den bedste beslutning jeg har taget i mit liv og det er nok det der er grunden til at 2011 har været sådan et godt år. Jeg er så glad for at gå der. På bare 4 måneder har jeg fået mig en ny familie. 127 mennesker som er blevet uundværlige for mig. Ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre ved mig selv, den dag jeg ikke går der mere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar