Cause in the end all you realy have is memories

Her i den sidste uge af folkeskolen, bliver minder fra skoletiden ved med at poppe op i mit hovede. Gode og dårlige minder, men mest gode og det gør helt ondt inden i at tænke på. Savner det så meget. Savner oplevelser, min gamle skole og en masse mennesker jeg langsomt har mistet kontakten med. Mennesker som er gået ud af min klasse eller også har jeg mistet kontakten med dem efter jeg flyttede skole. Det er mærkeligt som ting forandrer sig. folk forandrer sig. På et tidspunkt er der mennesker i ens liv, som betyder hele verdenen for én og man tror ikke man er i stand til at leve uden dem. og efter et par år føler man at man slet ikke kender dem mere. Kender I det? Det er ikke fordi man bliver uvenner med dem, man stopper bare langsomt med at snakke med hinanden, og efter et stykke tid bliver det ikke til andet end et hurtigt hej, når man støder ind på hinanden. Det er underligt. Men jeg tænker konstance på ting fra de små klasser, gamle venner og ting jeg ville have gjort anderledes. Men fortid er fortid, og det må jeg lade ligge. Godnat.